🎅 🎁 Julegaver byttes t.o.m. 14.01.2025 🎁 🎅

Nordisk

Filtre
{{value}}
{{product.Title}} {{product.Title}}

Fra fjer til outdoorudstyr

Nordisk er en dansk virksomhed, som blev grundlagt i 1901 af H. O. Lange og blev oprindeligt kaldt Nordisk Fjer. De var den første danske virksomhed, som fokuserede 100% på dun og fjer. I 1967 udvidede Nordisk Fjer med et datterselskab, Nordisk Freizeit, som skulle fokusere på det voksende outdoormarked. Målet var at designe og producere produkter, som var innovative, havde en høj kvalitet og en stor funktionalitet. Det blev senere udvidet og blev kaldt Caravan, som var en af de første outdoormærker i verden, som havde fokus på outdoorudstyr. De første produkter, som Caravan producerede, var soveposer og liggeunderlag. I 1977 begyndte de at producere telte. I 1991 stoppede de med at bruge navnet Caravan, og deres produkter fik alle brandnavnet Nordisk for første gang.

Nordisks fokus har primært været på de europæiske lande og asiatiske lande som Japan og Korea. De oprettede et kontor i Kina, og kunne nu kontrollere og optimere hele produktrejsen – fra produktion til deres produkters endelige destination i butikkerne.

 

Vælg det rigtige telt

Det er vigtigt at vælge det rigtige telt, når du skal på tur. Hvis du ikke vælger et som dækker dine behov, kan det blive en træls og dyr omgang. Nordisk har et bredt udvalg af telte til enhver lejlighed – lige fra luksusteltture til lette og funktionelle telte til din næste vandretur. Det er vigtigt, at du vælger det telt, som bedst passer dig og dækker dine behov. Dette vil gøre din næste overnatning ude i naturen til en mere behagelig og god oplevelse. Et telt skal ikke kun kunne huse det rigtige antal mennesker, men det skal sikre at både dig og dit udstyr er beskyttet for vind og vejr. Telte fra Nordisk er testet i en vindtunnel, for at sikre den korrekte angivelse af vindstyrke, som teltet kan klare. Nordisk går ikke på kompromis med kvaliteten, så du får et telt, som har en lang holdbarhed

Når du skal vælge dit næste telt, er der nogle ting, du skal overveje, inden du vælger. Først og fremmest skal du finde ud af, hvor mange der skal sove i teltet. Har du behov for et enmandstelt eller er det hele familien, som skal sove der. Dernæst kommer spørgsmålet omkring, hvor meget bagage du skal have opbevaret. Så skal du tænke over både vægt og størrelse, når teltet er pakket sammen. Skal du kunne bære teltet på en vandretur eller blot bære det fra bilen til teltpladsen? Til sidst skal du tænke over vejret. Hvis du har planer om at bruge det i mere ekstreme miljøer, skal du tage det med i dine overvejelser.

Det er vigtigt, at du tænker over disse ting, og du kan altid kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål til vores telte eller mangler en anbefaling.

 

Vælg det rigtige udstyr

Når du nu har fundet det helt rigtige telt, er det også vigtigt at finde den rigtige sovepose. En sovepose er et standardudstyr, som alle har brug for, hvis de overnatter i naturen. Erfarne outdoorentusiaster ved, hvor vigtigt det er med en sovepose, som dækker dit behov. Du skal kunne holde varmen samtidig med, at du ligger behageligt. Hvis du vælger en sovepose fra Nordisk, kan du vælge en, som ikke kun passer til din højde, men også en som dækker de behov, du har. Soveposer fra Nordisk er lavet til forskellige temperaturer, så du kan finde den sovepose, som passer bedst til de forhold, du skal bruge den under. Det er derfor også vigtigt, at du overvejer, hvorvidt du har brug for en sommersovepose eller en vintersovepose. Du kan se på de enkelte produkter, hvad de enkelte soveposer er beregnet til i forhold til temperatur.

Udover telt og sovepose har vi også et udvalg af Nordisks køkkenudstyr. Ved at vælge Nordisk kan du få både kaffekande, kasserolle, krus og tallerken. Så du kan finde lige det, du mangler til din næste udflugt. Nordisk laver outdoorudstyr i lækkert design og af god kvalitet. Du kan finde hele vores sortiment af produkter fra Nordisk på vores hjemmeside, Outdoorlife.dk. Hvis du skulle have nogle spørgsmål angående vores sortiment, valg af det rigtige telt eller sovepose eller andre spørgsmål, kan du kontakte os på 75 89 00 00 eller customerservice@ostjysk.com.

newsletter-img

FØLG OS PÅ INSTAGRAM