Julegaver byttes t.o.m 31.01.2024 ✓ | Gratis ombytning ✓

Aclima

Filtre
{{value}}
{{product.Title}} {{product.Title}}

Aclima undertøj holder dig varm og tør

Aclima er en norsk virksomhed ejet af familien Johansen siden deres opstart i 1939. Aclima bliver i dag drevet af 3. generation, og deres fokus ligger stadig på norsk kvalitets tøj, som skal kunne holde folk varme og tørre. Da Aclima har hovedsæde i Norge, har deres hovedopgave været at lave tøj, som kan modstå deres barske klima. De designer blandt andet undertøj, som kan blive brugt i alt slags vejr og af alle mennesker. Deres vigtigste fokusområde er at designe og producere et bredt sortiment til alle uanset aldre, køn og profession.

Deres ønske er at få flere mennesker ud og nyde naturen og gå på oplevelse udenfor. En af Aclimas specialiteter er sportsundertøj lavet af merinould, hvilket de bruger i de fleste af deres produkter. Deres merinould giver brugeren god komfort i det meste vejr og temperaturer ligegyldigt aktivitetsniveauet. Denne uld har den særlige egenskab, at den kan holde dig varm, selvom du er våd. Aclima har skabt et produkt, som er behageligt samtidig med, at det har maksimal åndbarhed, så sveden kan blive transporteret væk fra kroppen. Aclimas sortiment sørger for, at du har undertøj, du kan bruge til aktiviteter hele året, har et bredt udvalg af både undertøj og mellemlag, så du kan have det behageligt og varmt, mens du er ude i naturen.

Aclima er meget interesseret i at sikre miljøet og prøver at skabe så lidt restprodukter som muligt. Det gør de blandt andet ved at samarbejde med et firma, som laver boksebolde. Deres rester af stof fra for eksempel deres undertøj, bukser og trøjer klippes i stykker og bliver brugt som indmaden i bokseboldene.

 

Det inderste lag er altid vigtigt

Det lag af tøj, som er tættest på kroppen, har til opgave at transportere fugten, fra især sved, væk fra kroppen, og dermed holde din krop varm og tør. Dit undertøj skal derfor sidde tæt på kroppen uden at stramme for at yde optimalt. Her er uld det mest oplagte valg, som har en naturlig evne til at transporterer fugt. Det er vigtigt at huske, at bomuld ikke er god til at transportere fugt væk fra kroppen, og hvis man skal ud i ekstreme vejrforhold, burde man holde sig fra bomuld helt. Uld kan samtidig absorbere op til 33% af sin egen vægt i fugt inden det føles vådt.

Mange kender uld, som noget der klør, men i dag er uld mere blødt end det hidtil har været. Aclimas undertøj, trøjer og bukser er lavet i merinould, som er en meget behagelig form for uld, som også føles blød selv tæt på en følsom krop. Merinould er en meget fin type af uld, som kommer fra merinofår. Det er temperaturregulerende, svedabsorberende og beskytter mod svedlugt samtidig med, at det er vandafvisende. Undertøj fra Aclima er derfor både godt til gåture med hunden og høj fysisk aktivitet i et koldt klima.

 

Behandling af Aclima undertøj

Det er vigtigt at huske, at Aclima undertøj, bukser og trøjer er lavet af merinould. Dette vil sige, at det skal behandles som alt andet uldtøj. Følg derfor vaskeanvisningerne på tøjet. Hvis du ikke allerede har en den rigtige sæbe til at vaske dit spritnye Aclima undertøj, har vi her på Outdoor.dk Aclima uldshampoo, som du kan bruge, når du vasker dit tøj. Dette kan bruges både til maskinvask og håndvask alt efter vaskeinstruktionerne på dit tøj. Og husk aldrig at smide dit Aclima undertøj og andet tøj i tørretumbleren. Hvis du har nogle spørgsmål angående vask af dit Aclima tøj, vores sortiment eller andre spørgsmål, kan du ringe til os på 75 89 00 00 eller sende os en mail på customerservice@ostjysk.com, så skal vi nok hjælpe dig.

 

newsletter-img

FØLG OS PÅ INSTAGRAM